FOREDRAG MED MARCUS MOSSALSKI OM LUDOMANI
Foredrag med spilfri ludoman Marcus Mossalski
Marcus Mossalski blev ramt af ludomani i en ung alder og allerede som 15-årig begyndte han sin personlige kamp mod spilafhængighed.
Gennem de sidste år i folkeskolen og i gymnasiet led Marcus af en ustyrlig ludomani, som endte i en behandling.
Marcus Mossalski bruger sin egen personlige rejse som spilfri ludoman i sine foredrag om ludomani, for det er hans passion at hjælpe andre med lignende udfordringer, deltage i debatten om spilreklamer og skabe opmærksomhed om ludomani.
I dag kan han stolt sige, at han har været spilfri i over 5 år og at han har uddannet sig som misbrugsbehandler og arbejder som ludomanibehandler hos Behandlingscenter Tjele.
Marcus Mossalski deltager ofte i debatter om ludomani, her sammen med tidligere minister Jeppe Bruus i TV2 Go’ morgen Danmark
Foredrag med Marcus Mossalski er fyldt med ærlighed og samfundsrelevans
Marcus Mossalskis foredrag “Løgnens sygdom” tager jer på en rejse gennem livet hos et ungt menneske, som er fanget i ludomaniens syge løgne.
Det er et personligt, samfundsrelevant og ærligt foredrag om spilafhængighed, som vil give stof til eftertanke på både et personligt og samfundsmæssigt plan.
I vil blive grebet af en fortælling, der udforsker dybderne af spilafhængighedens mørke og de ødelæggende konsekvenser, den kan have – ingen vil gå uberørte derfra.
Prisen for foredraget ligger som udgangspunkt på 10.000 DKK.
Foredrag målrettet skoler, gymnasier, efterskoler og ungdomsuddannelser
Foredraget med Marcus Mossalski varer 1 time og 15 minutter og er skræddersyet til at blive præsenteret i en fællessal, eller auditorium, og kan tilpasses grupper bestående af cirka 50 til 400 personer.
Ud over foredraget tilbyder Marcus, at I for 3.500 DKK ekstra får et skræddersyet og kortere oplæg foran lærergruppen, hvilket anbefales at blive afholdt umiddelbart efter foredraget med eleverne, især hvis I oplever, at jeres elever gambler i timerne.
Med i aftalen er også en direkte forbindelse til Marcus, med mulighed for rådgivende samtaler og gratis ludomanibehandling gennem Behandlingscenter Tjele, hvis en af jeres elever eller ansatte har behov for det.
Jeg ser ikke mig selv som en autoritetsfigur, der rækker den løftede pegefinger. Jeg er en ung fyr der selv har oplevet spillets løgne, der ønsker at hjælpe jer med at navigere gennem udfordringerne med spilkulturen.
_______
Marcus Mossalski, spilfri ludoman
Marcus har udgivet biografien “Ludoman – Alt på spil”
Marcus Mossalski er bogaktuel med “Ludoman – Alt på spil” der kort og dramatisk skildrer livet på teenageværelset, hvor spillet tager overhånd, mens forældre føler sig magtesløse på sidelinjen.
Vi er med til tabet af uskyld og kontrol, der ender i et sort hul.
Løgne, manipulation og spillegæld tager over.
Abstinenser og desperation følger med.
Forhold til familie, kærester og venner går i stykker.
Op mod 478.000 voksne danskere har i dag i varierende grad problemer med spil, hvilket er mere end en fordobling siden 2016, og der et oftest tale om unge mænd som Marcus Mossalski.
Marcus Mossalski begyndte at spille som 15-årig
Marcus blev ramt af ludomani som helt ung og allerede som 15-årig begyndte kampen mod spilafhængighed.
Han besluttede sig for at tage kontrol over sit liv, og efter at have gennemgået en ludomanibehandling har han været spilfri lige siden.
Marcus Mossalski bruger sin egen personlige rejse som spilfri ludoman i foredraget og hans baggrund som spilafhængig er også årsag til, at han har uddannet sig som ludomanibehandler og i dag arbejder som ludomanibehandler hos Behandlingscenter Tjele.
Marcus’ passion for at hjælpe andre med lignende udfordringer har ført til forskellige aktivistiske initiativer og til at være frontperson i medierne under debatter om spilreklamer og ludomani.
Samarbejder med anerkendte organisationer
Marcus Mossalski har samarbejdet med en række anerkendte organisationer og institutioner.
Som bestyrelsesmedlem i Alliancen mod Spilafhængighed har han bidraget til at forme indsatsen mod spilafhængighed.
Marcus har været en del af det Ungespilspanel som skatteminister Jeppe Bruus nedsatte i 2023, der skulle rådgive ham og resten af folketinget på gamblingområdet.
Han har været ansat som oplægsholder hos Center for Ludomani.
Han har dertil holdt over 100 oplæg og foredrag om ludomani, herunder som opvarmning for elektrorockbandet Hugorm, der har musiker og sanger Simon Kvamm i front.
I dag er Marcus Mossalski tilknyttet Behandlingscenter Tjele som ludomanibehandler.
Er du i tvivl, om du selv har et spilleproblem?
Tag ludomanitesten, og få svar på, om du har udviklet ludomani.
Gratis ludomanibehandling
Behandlingscenter Tjele tilbyder ludomanibehandling i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. Behandlingen er gratis.
Ludomanibehandlingen foregår hovedsageligt uden for normal arbejdstid, så du kan passe arbejde eller skole samtidig med, at du deltager i behandlingen.
Langt de fleste, der går i ludomanibehandling, får løst deres spilleproblem – så hvis du har problemer med spil, så kontakt os, og lad os hjælpe dig til en løsning.
Sådan får du hjælp hos Behandlingscenter Tjele
- Kontakt os på tlf. 70 60 22 00 – vi svarer alle dage
- Der aftales en indledende samtale
- Ved den indledende samtale får vi en snak om dit spil og situation
- Behandlingens principper og forløb gennemgås
- Der aftales opstartsdato for din behandling
- Såfremt familie eller pårørende deltager i samtalen, får de information om familiebehandlingen, og der aftales eventuel opstart.
Når man har udviklet ludomani, er der kun én holdbar løsning – nemlig helt at holde op med at spille om penge, men det er kun muligt, når livet som spillefri føles mere tilfredsstillende end livet med spil.