LUDOMANIBEHANDLING I KØBENHAVN
Har du, eller en du holder af, problemer med spil?
Så kontakt Behandlingscenter Tjele, og lad os hjælpe dig med at løse dit spilleproblem.
Vi tilbyder gratis ludomanibehandling på Vester Voldgade i centrum af København – få minutters gang fra hovedbanegården og med offentlig transport lige til døren.
Behandlingen finder sted efter arbejdstid, så du kan passe dit job eller uddannelse imens.
Gratis ludomanibehandling i København
Behandlingscenter Tjeles ludomanibehandling foregår efter et velafprøvet og struktureret program, der gennem tiden har hjulet mange hundrede ludomaner til et nyt og bedre liv uden spil.
Undervisning og gruppesamtaler er bærende elementer i behandlingen, og der bliver blandt andet arbejdet med følgende temaer:
- Hvordan man undgår tilbagefald
- Hvordan man styrer sin spilletrang
- Hvordan man tackler situationer, der tidligere ville føre til spil
- Hvordan man igen får et godt forhold til sine nærmeste
- Hvordan man lærer at håndtere penge og økonomi
Behandlingens målsætning drejer sig både om at holde op med at spille – men også i høj grad om, hvordan man ”reparerer” de forhold, som spillet har belastet.
Behandlingen har en målsætning om, at man helt afstår fra pengespil, og har samtidig fokus på, hvordan man genvinder tilliden fra sine nærmeste og igen får et godt forhold til partner og familie.
Se film med Marcus der har været i behandling for ludomani:
Sådan foregår ludomanibehandling
Vores ludomanibehandling består af en forsamtale, behandling og efterbehandling. Da de nære pårørende ofte føler sig meget belastede af spillet, tilbyder vi familiebehandling, hvor man mødes med andre i samme situation og bearbejder de oplevelser man har haft, sammen med ligesindede.
Ved forsamtalen får vi en snak om din situation, hvordan behandlingen foregår, og hvilke ting vi skal arbejde med i din behandling.
Hvis der er mulighed for det, anbefaler vi, at du tager en pårørende – partner, forældre eller familiemedlem – med til samtalen.
Under forsamtalen vil du også have rig mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have om ludomanibehandlingen.
Vi tilbyder 2 forløb:
2 gange om ugen i 6-8 uger
Mandage og torsdage kl. 17.00-20.30
1 gang om ugen i 10-12 uger
Onsdage kl. 17.00-20.30
Møderne består af:
- Foredrag
- Undervisning
- Gruppemøder
- Mulighed for individuelle samtaler
- Opgaveløsning
- Introduktion til GA (anonyme gamblere
Tjeles ludomanibehandling er tilrettelagt, så du kan passe dit arbejde eller din uddannelse samtidig. Møderne ligger altid i de sene eftermiddagstimer.
Hvis man skal forblive spillefri, er det afgørende, at man bruger det man har lært i sin dagligdag.
Efterbehandlingen er en hjælp og støtte til at holde fast i de nye vaner, som man har udviklet i behandlingen.’
I efterbehandlingen mødes man hver 14. dag i 2 måneder.
Det er ikke let at være pårørende til en ludoman, og derfor er det også vigtigt, at der bliver taget hånd om de nærmeste, hvad enten det er familie, nære venner eller en partner.
I familiebehandlingen mødes man med andre i samme situation. Her får man mulighed for at bearbejde de oplevelser, man har haft, og tale med ligesindede om den mistillid, frustration og frygt for fremtiden, der opstår, når man er tæt på en, der har udviklet ludomani.
Udover at være et frirum for nære pårørende, så kommer vi omkring en række emner og problematikker, som er vigtige at forstå for at kunne komme videre. Vi taler blandt andet om følgende:
- Hvad er ludomani?
- Hvad betyder det at være medafhængig?
- Hvad gør man i tilfælde af tilbagefald?
- Hvordan håndterer man den første tid efter behandlingen?
- Hvordan kommer man videre som familie, som kærester eller ægtefæller?
Familieprogrammet er en fast del af ludomanibehandlingen i København.
Ludomanibehandling København er placeret tæt på offentlig transport.
Kun 8 minutters gang fra Hovedbanegården.
Behandlingen foregår efter normal arbejdstid.
Behandling for ludomani København – Behandlingstider:
Vi tilbyder 2 forløb:
- 2 gange om ugen i 6-8 uger
Mandage og torsdage kl. 17.00-20.30 - 1 gang om ugen i 10-12 uger
Onsdage kl. 17.00-20.30
Da behandlingen foregår lige efter normal arbejdstid, sørger vi for let forplejning i løbet af aftenen.
Stor tilfredshed med ludomanibehandlingen hos Tjele
I en undersøgelse svarer 9 ud af 10 deltagere, at de er “tilfredse” eller “meget tilfredse” med resultatet af deres ludomanibehandling.
Ludomanibehandling som døgnbehandling
For langt de fleste deltagere lykkes det at stoppe med at spille, efter at de har deltaget i den ambulante ludomanibehandling i København. Men der er nogen, der er endt i så svær en situation, at de har brug for en pause fra deres hverdag, for at få den nødvendige ro, til at kunne løse deres spilleproblem.
Det kan være hvis:
- Man flere gange har været i ambulant behandling, men spillet er fortsat
- Der er brug for en psykiatrisk udredning
- Man er en del af et socialt ustabilt miljø
Til dem tilbyder vi 2-3 ugers døgnbehandling, hvor man får et break fra sin dagligdag og har ro til at koncentrere sig om sin behandling. Efter døgnbehandlingen overgår man til den ambulante ludomanibehandling i København.
Misbrug af alkohol eller stoffer
En ud af seks deltagere i ludomanibehandlingen kæmper også med andre typer af misbrug, f.eks. af alkohol, kokain eller hash.
Hvis det er tilfældet, så lægger vi sammen en plan for, hvordan ludomanibehandlingen skal foregå, og kigger på muligheder for at kombinere det med alkohol- eller misbrugsbehandling.
Vi gør opmærksom på, at midler bevilget af Sundhedsministeriet til behandling af ludomani ikke kan benyttes til behandling af andre misbrug.
Psykiatri
I ludomanibehandlingen i København har vi tilknyttet psykiater, som står til rådighed gennem forløbet.
Blandt dem, som har udviklet ludomani, er der en overrepræsentation af tilfælde af f.eks. ADHD og depression, og der kan være et behov for at kombinere deres ludomanibehandling med konsultationer hos psykiater.
Er du i tvivl om du har et spilleproblem?
Tag ludomanitesten, og få svar på, om du har udviklet ludomani.
Kontakt os
Vil du vide mere om ludomanibehandling i København?
Åbent alle dage, døgnet rundt.
Ludomanibehandling i København
Behandlingscenter Tjele
Ludomanibehandlingen
Vester Voldgade 96, 3
1552 København V